Hvem er vi

Finansrådgivernes vision er at hjælpe virksomheder og deres medarbejdere med altid at have de rigtige løsninger på virksomhedens pensionsordning og den vifte af forsikringer, der følger med. Det gør vi gennem altid uvildig rådgivning, der fører til løsninger, der er skræddersyede efter jeres behov.

Finansrådgiverne er stiftet af en gruppe partnere, der har baggrund i både pensionsbranchen og erhvervslivet mere generelt, og som har set en mulighed for at hjælpe virksomheder med at skabe endnu større værdi af deres pensionsinvesteringer gennem uvildig, nærværende rådgivning.

Værdiskabelse, uvildighed og nærvær

Vores rådgivning bygger på tre grundprincipper, som altid gennemsyrer vores tilgang til kunderne – uanset om det er direktøren eller receptionisten, vi taler med om pensions- og forsikringsforhold.

Værdiskabelse er altid målet for god pensions- og forsikringsrådgivning. Jo større afkast en medarbejder får af sin pensionsopsparing, jo større værdi får både medarbejderen og virksomheden af investeringen. Tilsvarende er det vigtigt, at medarbejderen har de rigtige forsikringer og får dem udnyttet korrekt, hvis uheldet skulle være ude. Vi sikrer jer værdiskabelse ved at levere overblik over markedet, rådgive om mulighederne og de underliggende pengestrømme, og forhandle de rigtige løsninger hjem.

Uvildighed er grundpillen i vores virksomhed. Finansrådgiverne har ikke faste aftaler med bestemte leverandører af hverken pensions- eller forsikringsordninger, men arbejder helt uafhængigt og anbefaler altid leverandører ud fra, hvad der er den bedste match for den enkelte virksomhed. Det gør vi bl.a. ved at basere os på nogle af markedets stærkeste analyseværktøjer, udviklet i samarbejde med BEDSTpension, som ligeledes er en uafhængig og uvildig aktør.

Nærvær er kodeordet for vores møde med virksomheden og ikke mindst dens medarbejdere. Vi sætter en ære i at forstå jeres behov og prioriteter og omsætte dem til de rigtige løsninger, som derefter bliver tilpasset via individuel rådgivning af den enkelte medarbejder. For vi er alle sammen forskellige og har forskellige behov, afhængigt af vores livssituation. Vi følger samtlige medarbejdere helt til dørs og sikrer, at deres personlige ordninger bliver sammensat på den måde, der passer bedst til dem.

Partnerne bag Finansrådgiverne

Du kan læse mere om, hvem der står bag Finansrådgiverne, på denne side.